Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Traditioner

I Flora har vi masser af traditioner, som vi vender tilbage til år efter år. De er med til at samle huset og skabe fællesskab på tværs af stuerne.

Vi fejrer selvfølgelig årets højtider som fastelavn, påske og jul. Vi holder også halloween, som vi går meget op i. Her tager alle børnene på bondegårdstur og henter græskar, som vi pynter institutionen med - og vi laver et af vores lokaler om til et uhyggeligt rum, som børnene besøger med stor spænding.

Vi har også andre ting, vi fejrer sammen - det gælder for eksempel Floras fødselsdag den 1. september. Og så holder vi hvert år en gallafest for de kommende skolebørn, inden de stopper hos os.

I løbet af året har vi også arrangementer, hvor vi inviterer alle forældre med til hyggen. Vi holder kaffemik i foråret og juleklip i december. Begge dele giver anledning til, at I kan møde de andre forældre på jeres barns stue.