Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Overgang til børnehave og skole

Overgang til børnehave

Fordi vi er en integreret institution, går det typisk nemt, når børnene nærmer sig 3-årsalderen og skal skifte fra vuggestue til børnehave. I tiden op til tager barnet på besøg på sin nye børnehavestue sammen med en voksen fra vuggestuen. Det gør de flere gange, så barnet kan lære de nye børn og voksne at kende, og børnehaven begynder at føles tryg.

Når jeres barn begynder i børnehave, kan det være en god idé at planlægge nogle kortere dage den første uge, hvor der stadig er mange nye indtryk.

Overgang til skole

Hvert år efter efterårsferien danner vi en storegruppe med alle de børn i Flora, som skal starte i skole det kommende år. Storegruppen mødes en fast dag om ugen, hvor de laver aktiviteter sammen, som er med til at forberede børnene på at starte i skole. Vi tager for eksempel på besøg på en af lokalområdets skoler for at se, hvordan en skole ser ud, og hvad et klasselokale er.