Krop, sanser og bevægelse”Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfordre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen”. |
Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
|
FLORA
Alle former for bevægelse er med til at udfordre, styrke og udvikle det kropslige og det kognitive hos det enkelte barn. Bevægelse er med til, at det enkelte barn lærer sig selv bedre at kende både hvad angår muligheder, begrænsninger og mod.
Kroppen udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Det er vigtigt for barnets selvværd og selvfølelse, at kroppen stimuleres og styrkes og dermed udvikles. Børn er af natur glade for at bevæge sig. Det er vigtigt, at vi skaber gode rammer og læringsmiljøer, hvor gentagelser, variation og automatisering er nøgleord. Gennem bevægelse og sanser opnår barnet kropsbevidsthed og får viden om dets muligheder for at agere i verden. At kunne bevæge sig rundt i sin omverden er således en væsentlig forudsætning for læring.
Vi er rummelige og tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets behov. Således deler vi os ofte op i mindre grupper. Vi har fokus på børn med motoriske vanskeligheder og tilbyder målrettede aktiviteter, som styrker dem, f.eks. tager vi afsted på ture, hvor der er mulighed for gang, løb, klatring, fælles leg samt aktiviteter på legepladsen.
- Vi stimulerer de 3 motoriske grundsanser: den vestibulære, den taktile og muskel-led sansen. Ligesom vi arbejder med de 4 øvrige sanser: lugtesansen, synssansen, høresansen og smagssansen
- Vi lærer børnene om sammenhængen mellem kroppen, hygiejne og sund kost
- Vi taler om maden og bruger vores sanser
- Vi hjælper børnene med at sanse sig selv, hinanden og verden omkring dem
- Vi har rytmik hver uge i mindre grupper
- Vi har fokus på selvhjulpenhed
- vi har rytmik, idræt og bevægelse
- Vi skaber betingelser, der opmuntrer til fysisk aktivitet. Dette har vi taget højde for igennem vores indretning, hvor vi bl.a. har prioriteret at have fleksible legemiljøer i huset
- Vi er opmærksomme på at igangsætte fysisk aktivitet både spontant og planlagt som stimulerer både fin- og grovmotorik
- Vi støtter barnet i at finde ro og hvile i sin egen krop
- Vi bruger vores legeplads, boldbaner og naturområder